Hvem er outforce a/s

 

Vi rådgiver, designer, servicerer, implementerer og drifter IT-løsninger
for en række forskellige virksomheder

IT-virksomheden outforce A/S udspringer af den verdensomspændende USTC koncern i Middelfart. Indtil 2003 var vi intern IT-afdeling for koncernens mange selskaber inden for bl.a. rederi, shipping og bunker-olie. I 2003 blev outforce udskilt som et særskilt selskab, og i 2007 flyttede vi til et nyt og moderne hovedkontor med vores eget ”High-end” hostingcenter.

En virksomhed i vækst

outforce har til huse i Middelfart, vi beskæftiger indtil videre 16 medarbejdere fra Trekantområdet og i Odense, og forventer en pæn vækst de kommende år. Ud over hosting prioriterer vi i dag salg af IT-infrastruktur og forskelligartede konsulentopgaver inden for IT. Vi tilbyder IT-løsninger ud fra devisen ”fleksibilitet og pålidelighed til aftalt tid”.

Ingen opgave er for stor eller lille

outforce afsætter kerneydelserne direkte via egne konsulenter, men vi er – også på dét punkt – meget fleksible og indgår gerne aftaler via

 

forhandlere af økonomistystemer, software og andet IT. Vi tager os af IT-opgaver af enhver art, fra autoforhandleren med 3 arbejdspladser til virksomheden med 37 afdelinger verden over og fuld drift døgnet rundt. Det stiller helt specielle krav til medarbejdernes kompetencer. De krav honorerer vi, og det tager således blot outforce 48 timer at få en ny afdeling, et hvilket som helst sted i verden, op at køre IT-mæssigt.
 

Hostingcenter med maksimal sikkerhed

Et af vores absolutte trumfkort er det spritnye hostingcenter, der ligger i kælderen i vores nye kontorhus. Centret er sikret efter alle kunstens regler mod både brand, indbrud, strømsvigt, netsvigt, regnvand og varme.

 

Den megen sikkerhed skyldes, at et hostingcenter er en slags computerhotel, hvor andre virksomheder skal kunne opbevare deres IT under maksimalt trygge forhold.

Sikkerheden skal derfor være helt i top, da de fleste virksomheders drift i dag er fuldstændig afhængig af, at virksomhedens IT fungerer alle døgnets 24 timer uden afbrydelser.